Oprensning af stranden

Kære grundejere

Den 30. juli blev der afholdt generalforsamling. Referatet fra generalforsamlingen kan ses på foreningens hjemmeside http://gf-smaaland.dk.

Før

Et af emnerne var stranden ved Trollhætten, hvor der de seneste år var sket en ophobning af tang bevokset med strandmælde. Tangen og bevoksningen umuliggjorde nærmest at færdes på standen. Stranden benyttes flittigt af beboerne i de ca. 200 sommerhuse, turister, vinterbadere, surfere og mange andre badegæster. Derfor ville det være et stort plus for området, hvis stranden ved Trollhætten igen kunne blive attraktiv ved at fjerne tangen.

Efter

I samarbejde med Slagelse Kommune, grundejerforeningerne Lodden og Trollhætten fik vi i forsommeren fjernet 130 tons tang fra de fire høfder. Fremadrettet er det planen, at stranden én gang om året renses for tang, som køres til Stignæs. I løbet af sæsonen er det op til os grundejere fra GF Småland, Lodden, Trollhætten og vinterbadere at fjerne den nye tang. Alle brugere af strandstykket ved Trollhætten er velkomne give et nap med at fjerne tang. Trillebør og greb står i buskadset mellem stranden, P-pladsen og diget.

TAK til TANGPATRULJEN.

Stranden ved Trollhætten blev lørdag 5. august renset for tang takket været folk fra grundejer-foreningerne Småland og Lodden samt vinterbaderne. Se billederne “før” og “efter”.

 

Stor hilsen

Bestyrelsen

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.